Hjælp til selvhjælp

Kosten og helbredet – kan vi selv gøre noget?

Hvorfor bliver vi syge? Sygdomme som cancer, diabetes og hjerte-karsygdomme er i voldsom vækst og symptomatiske for den vestlige verden. Skyldes det, at vores kost er både ensidig eller at den ikke længere indeholder de nødvendige vitaminer, mineraler og phytostoffer? Phytostoffer findes i planter, -phyto betyder plante. Forsigtige skøn viser, at store mængder frugt og grønt reducerer risikoen for visse cancer og for hjerte-karsygdomme med en tredjedel.
Hvad er forskellen på hvidt brød og på groft brød? Glykemisk index (GI) viser stigning i blodsukkeret en halv time efter vi har spist 100 gram af en fødevare.Det sammenlignes med druesukker, der sættes til 100. Vi kan ikke tåle et højt blodsukker, men hjernen kræver det til sit stofskifte. Bliver blodsukkeret for højt, dannes insulin, så cellerne optager sukker fra blodet, som de omdanner til glycogen eller til fedt. Falder blodsukkeret for meget, vil vi enten tage en cola eller en Marsbar, eller leveren frigiver sit depot af sukker. Eller begge dele vil ske. For store svingninger leder til insulinresistens eller i sidste ende til sukkersyge.
Hvorfor snakker man så meget om omegaolier? De gode essentielle olier, omegaolierne, kan vi ikke lave selv, de er ligesom vitaminer, vi skal have dem gennem føden. Får du nok af den flerumættede omega-3-olie, som mest findes i valnødder, hørfrø, rapsolie og fede fisk? I Finland solgte man fra 1972 margarine med rapsolie. Som resultat faldt antallet af dødsfald på grund af hjerte-karsygdomme med 75% på 20 år, mens både slagtilfælde og cancer faldt med 60%. Mangel på omega-3-olie giver bl.a. depressioner.
Kolesteroler; antioxidanter; motion; Kom og hør hvad det er.