Vi har brug for et nyt sundhedsparadigme

Kronik i Information, 27. juni 2007 af Mia Damhus og Ingrid Stampe Villadsen

Er kostændringer kun for godtroende kvindfolk og overvægtige? Kronikken sætter spørgsmålstegn ved forskning, der handler om ét vitamin eller én medicin – ad gangen

Det nuværende medicinske system og lægeuddannelsen er fortrinsvis indrettet på behandling af akutte sygdomme. I befolkningen er sygdomsmønstret domineret af komplekse, kroniske lidelser. Kroniske lidelser berører lige nu mere end 1,7 millioner danskere eller hver tredje af os.

Også i USA er kroniske lidelser nu den væsentligste årsag til nedsat arbejdsevne. De forbruger 78 procent af sundhedsbudgetterne. Dr. Floyd Bloom, forhenværende redaktør af Science, har betegnet det amerikanske sundhedssystem som sygt – med et alt for stort antal medicinske præparater, manglende overblik over, hvordan disse påvirker hinanden og en manglende koordinering mellem en patients forskellige lægelige eksperter. Har det danske system tilsvarende problemer?

Medicin virker på få

Kroniske lidelser som gigt, diabetes, forhøjet blodtryk, astma og allergi skal behandles helt forskelligt fra akutte problemer som f.eks. hjertestop, benbrud og infektioner.

Den medicinske behandling anses for at være den bedst dokumenterede og beskrives derfor ofte som evidensbaseret. Men de modeller, der anvendes, når nye lægemidler godkendes, er dårligt egnede ved komplekse kroniske lidelser. F.eks. udelukkes patienter med flere samtidige sygdomstilstande fra forsknings- og afprøvningsfasen, og det er netop en stor del af de mennesker, som ender med at få ordineret det færdige præparat. Samtidig godkendes ét lægemiddel til behandling af én sygdom ad gangen, hvor virkeligheden er, at mange med kroniske lidelser får flere slags medicin samtidig. En gigtpatient kan således samtidig få både antiinflammatoriske midler, smertestillende midler og syrehæmmere. Imidlertid er der ingen videnskabelig dokumentation for, hvordan de forskellige lægemidler påvirker hverandre, og hvad den samlede effekt af blandingen er på patienten. Og dermed falder det videnskabelige bevis: evidensen.

Den medicinske behandling af kroniske sygdomme tager kun sigte på en lindring af sygdomssymptomerne og betragtes kun sjældent som en egentlig mulighed for at blive rask. Det vil sige, at patienten fortsat både føler og opfatter sig som værende syg. Ydermere er det følge Allen Roses, vice president i medicinalgiganten Glaxo-Smith-Kline sådan, at “mere end 90 procent af medicinske præparater kun virker på 30-50 procent af befolkningen”.

Tid til paradigmeskift

En overvældende mængde forskning har vist, at der er gode muligheder for at supplere, udsætte, optimere og reducere den medicinske eller operative behandling af kroniske lidelser ved at ændre livsstil og kost. Kræftens Bekæmpelse anslår, at antallet af cancertilfælde kan reduceres med 30 procent ved kostændringer. Målet er en bedre sundhedsstilstand for den syge, og færre udgifter for sundhedsvæsnet. Men kosten bruges kun meget lidt som en aktiv del af behandlingen af sygdomme. Det er accepteret, at diabetes type 2 kan holdes i skak af kostænd-ringer, men mulighederne er langt mere vidtrækkende. Det er tid til et paradigmeskift!

En del af den eksisterende forskning i ernæring har samme bagside som forskning i lægemidler. Man undersøger kun et vitamin, et mineral eller et isoleret naturstof ad gangen til en bestemt lidelse. Derudover er gængs forskning bygget op således, at de individuelle forskelligheder fjernes. Videnskabelig reduktionisme er et magtfuldt værktøj i f.eks. biologi, fysik og biokemi, men kan være misvisende, når det anvendes til noget så komplekst som mad og den menneskelige organisme. Mennesker er ikke maskiner, og mad er langt mere end blot brændsel.

Et helhedsssyn

Den mere avancerede kostvejledning – ernæringsterapi – anvender forskning i fysiologisk og biokemisk funktion og deres funktionsforstyrrelser. Vi ændrer mange ting samtidig, og tager individuelle hensyn. Vi genopretter udtalte mangler på grundlæggende vitaminer, mineraler og fedtsyrer for de mange mennesker med års underlødig kost og slankekure bag sig. Andre igen har fået medicin, som øger risikoen for vitamin- og mineralmangler; det gælder for ek-sempel kolesterolsænkende medicin, antibiotika og visse typer gigtmedicin. En gennemsnitlig standardløsning vil give et dårligere resultat for det enkelte individ.

Med et paradigmeskift i vores syn på sundhed, hvor de grundlæggende biologiske og biokemiske processer inddrages, er der masser af forskning lige klar til brug. Hovedparten af de kroniske lidelser, der plager os i dag, er af inflammatorisk karakter, en slags kronisk betændelsestilstand. Der er allerede en del forskning, der viser, hvordan inflammation opstår i immunsystemet, og også hvordan inflammation kan dæmpes.

Hvad med generne …

Ernæringsterapi er derfor lige så evidensbaseret, videnskabelig og seriøs som den medicinske behandling. Og de værktøjer, vi bruger, er fuldstændig ufarlige, fri for bivirkninger, billige og som regel virkningsfulde. Metoden er at betragte kroppen som en helhed. Vi ser efter mangler på almindelige næringsstoffer. Om maden tåles. Om tarmfloraen er sund. Om kosten giver et balanceret blodsukker. Om afgiftningssystemer i lever og tarm fungerer. Om der er kroniske, toksiske belastninger. Alt sammen omfattet af begrebet functional medicine, som bedst kan oversættes med behandling af funktionsfor-styrrelser. Dette behandlingsparadigme varetages i USA af læger og i Danmark af en lille sluttet kreds af ernæringsterapeuter, en del kostvejledere og enkelte læger.

Der forskes intensivt i de genetiske faktorer bag kroniske lidelser, senest med nye millionbevillinger til fedmeforskning. Her tør ingen politikere og bevilgende myndigheder sige nej, for det lyder af fremtid og højteknologi. Men professor JW Vaupel fra Max Planck-instituttet konkluderer ud fra de nordiske tvillingestudier, at hele 80 procent af vores levealders længde afhænger af livsstil – kost, motion, rygning, alkohol, søvnvaner, stress – miljø osv. Kun 20 procent er genetisk betinget. Vores gener udgør en pulje af muligheder, men måden, vi lever vores liv på bestemmer, hvilke muligheder, der kommer til udtryk, både på godt og ondt. De fleste af os vil kunne leve længere og bedre og med færre kroniske sygdomme, hvis vi tog vores kost og livsstil mere alvorligt. Avanceret, individuel kostvejledning er et økonomisk attraktivt værktøj.

Vi er klar

Hvad forhindrer så at vi indfører avanceret kostvejledning i behandlingen? Kostændringer er ikke accepteret som behandling, og uddannelsen i ernæring blandt det primære sundshedfaglige personale er sparsom. Selv på de officielle ernæringsuddannelser har man valgt et meget forsigtigt niveau i an-vendelsen af den totale mængde tilgængelig viden. Og der mangler overblik og tværgående viden om oversættelsen fra forskning til klinisk praksis. Den enkelte forsker er nødt til at være så specialiseret, at han/hun i virkeligheden kun har overblik over et ganske lille område.

Mennesket er et komplekst system og har en kolossal reservekapacitet, der betyder, at man i ganske mange år kan slippe af sted med uhensigtsmæssige valg i sit liv. Heldigvis. Men vi ser i øjeblikket en generation af børn, hvor for-tidens synder blander sig med nutidens og gør dem til den første generation i 100 år, af hvem man forventer en kortere levetid end forældregenerationens.

Tag springet! Tænk offensivt! Brug tilgængelig viden lidt opfindsomt! Afprøv ufarlige metoder! Hvem tør? Og hvem tør lade være? Følg Hippokrates: “Lad maden være din medicin”.

Mia Damhus er cand. pharm. og ernæringsterapeut. Ingrid Stampe Villadsen er cand. scient., molekylær biolog, forsker og ICC coach